1077
Efes - Manden bag facaden
Wednesday, 21 December 2011 kl. 02:19 Skole projekt :)
Goddag, jeg skal skrive en stil i skolen stilen skal indebære enten et digt eller en såkaldet rap tekst. Derefter skal vi indspille sangen og "fremlægge" den for vores klasse. Det er bare et for sjovt projekt og vi får ingen karaktere, men kunne godt tænke mig at gøre mig lidt umage :P
Jeg har brugt cirka 30 minutter på at skrive det jeg har fået skrevet indtil videre, men kunne godt bruge lidt rettelse af opsætning, tekstens sprog, titel osv. Jeg er endnu ikke færdig, men noget feedback ville være rart :)
Her er teksten:
[Intro] En psykotisk knægt, bevæger sig hjem gennem bylivets mørke gader mens han spekulere på stive folks, indre facader Hans paranoide tankegang, gør ham fucking bang' En springkniv i lomn' får ham igennem, situationer han ikk' havde set komme
[Vers 1] Han vandre rastløs hjem fra byens rabalder, klokken 7 om morgenen, høre stemmer der kalder Antidepressiver driver ham til vandvid', vælter sig i snitter føler græsset grønnere på den anden sid' Det hiver i næsen, det smager bitter, men kokain blandet med amfetamin får ham til at føle sig mere end et fordrukkent svin Han prøver at holde sig sober, men stemmerne i hans hoved råber de vil ha' ham ud, og mænge sig med byens tåber
Han følger banden, for at undgå at blive set som svansen der ikk' folder en hundredekrone seddel, og sniffer lortet langt ned i halsen Tar' den ene streg efter den anden, han begynder at føle sig hjemme De tar' i byen, og blandt damerne er han en charmør, takket være narkoen ved han hvordan han skal charmere, dagen efter er han igen blevet skør Antidepressiverne giver ham ikke megen hjælp, de lindre kun hans tanke om at slå sig selv ihjel Om han har overvejet at gøre det engang? Selvfølgelig har han det, tog snitter, røg en fed, og truede sin familie med at skrid'
[Omkvæd 2x] Forvirret i sit sind, splintres en mand han leder efter en udvej, men kan ikke finde derhen Hvem ka' hjælp ham, ingen, efterladt alene, det er op til ham selv Psyken kneppes, splittes, når han ikke længere befinder sig i trippet
[Vers 2] Går ikke i skole, men sælger narko i sin hule, for så tror hans mor, at han får støtte af sin komune Paranoian er ved at tage over, selv når han sover, mareridtne vækker ham, det svækker ham. Han råber efter hjælp, men ekkoen kommer tilbage og han høre kun sig selv Giver sig selv et løfte, om at nu må det være nok, græder sig i søvn og vågner op Men dagen efter har paranoien brandt sig på, rister en fed, for at falde lidt til ro' Slængre hen til brugsen for at købe sprit, og videre hen til sin private stof klinik Traumer danner sig i hele kroppen, en trykken i brystet bevæger sig helt op i knoppen
Han lægger stregerne op, og så er han tilbag', i sin krop, uden form for ubehag men hver dosis gør stimulansen mindre, han ved hans psyke ender i at splintre Et puzzlespil der umuligt kan gøres op, for det halve af sit liv har han fucket, med stoffer, men nu det fandeme nok
PS: Baseret på mit tidligere liv som Stof-misbruger
MVH Efes Thursday, 22 December 2011 kl. 16:50 Rettelse til teksten, kan ikke redigere tråden desværre. Ventet 3 dage uden feedback nu, ku være rart hvis der bare var en der ku' gi en lille hånd med her :)
[Intro] En psykotisk knægt, bevæger sig hjem gennem bylivets mørke gader mens han spekulere på stive folks, indre facader Hans paranoide tankegang, gør ham fucking bang' En springkniv i lomn' får ham igennem, situationer han ikk' havde set komme
[Vers 1] Han vandre rastløs hjem fra byens rabalder, klokken 7 om morgenen, høre stemmer der kalder Antidepressiver driver ham til vandvid', vælter sig i snitter føler græsset grønnere på den anden sid' Det hiver i næsen, det smager bitter, men kokain blandet med amfetamin får ham til at føle sig mere end et fordrukkent svin Han prøver at holde sig sober, men stemmerne i hans hoved råber de vil ha' ham ud, og mænge sig med byens tåber
Han følger banden, for at undgå at blive set som svansen der ikk' folder en hundredekrone seddel, og sniffer lortet langt ned i halsen Tar' den ene streg efter den anden, han begynder at føle sig hjemme igen selv når han hænger ud med det dårlige slæng De tar' i byen, og blandt damerne er han en charmør, takket være snitterne ved han hvordan han skal forføre, men det vender, for dagen efter er han igen blevet skør hans liv er blevet til et cirkus, han venter kun på at ende i en kiste på et lighus Medicinen giver ham ikke megen hjælp, de lindre kun hans tanke om at slå sig selv ihjel Om han har overvejet at gøre det engang? Selvfølgelig har han det, tog snitter, røg en fed', og truede sin familie med at skrid'
[Omkvæd] Forvirret i sit sind, splintres en mand han leder efter en udvej, men kan ikke finde derhen Hvem ka' hjælp ham, ingen, efterladt alene, det er op til ham selv Psyken kneppes, splittes, når han ikke længere befinder sig i trippet
[Vers 2] Går ikke i skole, men sælger narko i sin hule, for så tror hans venner, at han får støtte af sin komune Paranoian er ved at tage over, selv når han sover, mareridtne vækker ham, det svækker ham, knækker ham og må igen ryge sig lam. Han råber efter hjælp, men ekkoene vender sig imod ham selv Giver sig selv et løfte, nu må det være nok, græder sig i søvn og vågner op med abstinenser i sin krop Dagen efter har paranoien brandt sig på, rister en fed, for at falde lidt til ro' Slængre hen til brugsen for at købe sprit, og videre hen til sin private stof klinik, så han kan få sig en snit Traumer danner sig i hele kroppen, en trykken i brystet bevæger sig helt op i knoppen på ham smerten er ulidlig, men han føler trang til at bli' ved
Han lægger banerne op, og så er han tilbag', i sin krop, uden form for ubehag men hver dosis gør stimulansen mindre, hans psyke ender i at splintre der er ingenting tilbage der kan lindre Et puzzlespil der umuligt kan gøres op, for det halve af sit liv har han fucket godt, nu indser knægten, endeligt, han har fået nok, cutter den sidste streg op, og beslutter sig for at stop Thursday, 22 December 2011 kl. 20:45 Hej Efes.
Nu har jeg læst din tekst to gange, og jeg må sige - Du har ramt noget af det rigtige.
Jeg er normalt ikke kendt for at være ham der roser folk for meget her inde, men har ikke én dårlig ting at sige om din tekst. Flowet er i top, rimene fungere, og historien flyder rigtig godt. Er der selv nogle ting, du synes du kan gøre bedre? Hvis det kun har taget dig 30 min, at skriv den tekst - så synes jeg du burde lægge MEGET mere arbejde i den tekst, fordi så har du knap nok gennemtænkt den og skrevet den om nok gange til at den kan være færdig.
Jeg synes helt klart du skal indspille den, kunne virkelig godt tænke mig at hører din stemmeføring og flow. Hvis du har de ting i orden, så kunne det godt ende med at blive et mindre mesterværk ;) . Er lidt ked af jeg ikke rigtig har noget feedback, som du måske kan bruge til noget. Men jeg har virkelig ingen ting at sige om din tekst, kun gode ting.
Respekt her fra.
// KoS Never be afraid of a loud dog - but always care what you say infront of a silent one. Thursday, 22 December 2011 kl. 22:17 Det er sgu da fedt at få af vide, når jeg aldrig har skrevet en tekst som denne, har altid været lidt af et flop i skolen pga mit liv som er beskrevet i min sang. Er 20 år og læser på universitetet i dag. Har altid godt kunne tænke mig at skrive tekster, være forfatter eller andet der kunne fortælle verdnen historien bag mig på en anderledes måde, end bare at gå til en psykolog og se på hans tørkogte fjæs der aldrig selv har siddet i situationen. Har altid syntes det var en fed måde at føre tingene frem i livet på.
Og da jeg fik chancen i skolen for at skrive en sang, tænkte jeg den nupper jeg fandeme. Og må sige din ros til min tekst, gav mig sgu lyst til måske at give nogle flere tekster en chance :)
Jeg vender tilbage her på siden med det fulde resultan, synes måske at vers 2 skulle være et muligt vers 3 og så have et andet vers også. Eventuelt fyrer et slut "omkvæd" af ligesom Introen..
Mit skriftlige brug og min forstand på en rap tekst's opsætning(altså hvad intro, omkvæd, slutning osv hedder) er ikke lige det bedste, som du kan se når jeg skriver og ikke har et flow på hjernen imens :P
Thursday, 22 December 2011 kl. 23:14 Vil gerne hjælpe dig med at skrive en lidt mere flow-venlig tekst, og måske finde et beat der passer sammen til din tekst?
Så vil jeg os lige give dig et lille råd, så det gør det nemmere for os, og dig selv at følge flowet. Sæt "/" efter rim. Fx.
Hej jeg hedder kaj/
Du ved jeg er sejere end dig//
du vil gerne være ligesom mig///
Men du må gå den anden vej////
Hvis de rimer flere gange, så sætter man et ekstra "/"
You see? Kaj / dig // mig /// vej ////
Ellers sskal det sættes op sådan her.
Hej jeg hedder kaj/
Du er ikke sejere end mig//
Alle ved det er mig der er gud/
med mine rim tager jeg dig ud //
Gør det lidt mere læsbart, og nemmere at finde rimene :)
Never be afraid of a loud dog - but always care what you say infront of a silent one. Thursday, 22 December 2011 kl. 23:33 Det skal jeg gøre :) Og lyder som en kanon idé og fedt du vil bruge tid på at hjælpe, vender lige tilbage engang i morgen med en anden opsætning :) Og som sagt har jeg aldrig bevæget mig ud i sådan noget her før, jeg prøvede det og fandt det faktisk interressant. Thursday, 22 December 2011 kl. 23:41 http://www.shadowville.com/beats/moods/sad-beats/page/2
Prøv engang at lyt til det beat der hedder "Death before dishonor" - Jeg tror det vil passe rigtig godt sammen med din tekst.
Det er lidt dystert, sørgeligt, og en smule agressivt - synes det afspejler sig lidt af livet som stofmisbruger. Hvis du kan lide det, så prøv at skriv teksten så det flower med beatet (et 4 takts flow) - Så post teksten her inde, så skal jeg se om jeg kan finpudse den lidt hvor jeg synes dit flow eller rim måske halter lidt. Men hvis du ikke kan lide beatet, så skal du bare løfte pegefingeren og sige stop, det er din tekst - dit projekt. Jeg prøver bare at rådgive dig så godt som muligt ;)
Husk at sig hvor/hvis der er dobbelt tempo.
så lad os tage den derfra! :)
Jeg kan se bare på den måde du vægler at skrive på, at dit ordforråd er enormt.
og det giver klart en lyrisk fordel. Så bare klø på, og så lad os få gang i gryderne! Never be afraid of a loud dog - but always care what you say infront of a silent one. Friday, 23 December 2011 kl. 00:12 Synes ikke det beat du har fundet lyder så tosset igen, men skal lige se hvordan jeg skal få kringlet teksten ind :)
Her er bare lige et hurtig forsøg på det du ville ha mig til at gøre, samt få lyrics ændringer og en eventuelt afslutning på sangen. Eventuelt feedback :)
[Intro] En psykotisk knægt, bevæger sig hjem gennem bylivets mørke gader/
mens han spekulere på stive folks, indre facader//
Hans paranoide tankegang/ gør ham fucking bang'//
En springkniv i lomn'/ får ham igennem situationer han ikk' havde set komme//
[Vers 1] Han vandre rastløs hjem fra byens rabalder/ klokken 7 om morgenen, høre stemmer der kalder//
Antidepressiver driver ham til vandvid'/ vælter sig i snitter føler græsset grønnere på den anden sid'//
Det hiver i næsen, det smager bitter, men kokain blandet med amfetamin/ får ham til at føle sig mere end et fordrukkent svin//
Han prøver at holde sig sober/ men stemmerne i hans hoved råber// de vil ha' ham ud, og mænge sig med byens tåber///
Han følger banden/ for at undgå at blive set som svansen// der ikk' folder en hundredekrone seddel, og sniffer lortet langt ned i halsen///
Tar' den ene streg efter den anden/, han begynder at føle sig hjemme igen// selv når han hænger ud med det dårlige slæng///
De tar' i byen, og blandt damerne er han en charmør/, takket være snitterne ved han hvordan han skal forføre//, men det vender, dagen efter er han igen blevet skør///
Hans liv er blevet til et cirkus/, han venter kun på at ende i en kiste på et lighus//
Medicinen giver ham ikke megen hjælp/ de lindre kun hans tanke om at slå sig selv ihjel//
Om han har overvejet at gøre det engang? Selvfølgelig har han det, tog snitter, røg en fed'/ og truede sin familie med at skrid'// for altid///
[Omkvæd] Forvirret i sit sind/, splintres en mand// han leder efter en udvej, men kan ikke finde derhen/// Hvem ka' hjælp ham, ingen, efterladt alene, det er op til ham selv////
Psyken kneppes/ splittes// når han ikke længere befinder sig i trippet///
[Vers 2] Går ikke i skole/ men sælger narko i sin hule// for så tror hans venner, at han får støtte af sin komune///
Paranoian er ved at tage over/, selv når han sover//
mareridtne vækker ham/ det svækker ham// knækker ham/// og må atter ryge sig lam////
Han råber efter hjælp/ men ekkoene vender sig imod ham selv//
Giver sig selv et løfte, nu må det være nok/ græder sig i søvn og vågner op// med abstinenser i sin misbrugte krop///
Dagen efter har paranoien brandt sig på/ rister en fed, for at falde lidt til ro'//
Slængre hen til brugsen for at købe noget sprit/ og videre hen til sin private stof klinik// så han kan få sig en snit///
Traumer danner sig i hele kroppen/ en trykken i brystet bevæger sig helt op i knoppen på ham//
smerten er ulidlig/ men han føler trang til at bli' ved// for det narkoen han ligger sin lid ti'///
Han lægger snitterne op/ for at komme tilbag' i sin krop//
men hver dosis gør stimulansen mindre/ hans psyke ender i at splintre//der er ingenting tilbage der kan lindre///
Et puzzlespil der umuligt kan gøres op/ for det halve af sit liv har han fucket godt// nu indser knægten, endeligt, han har fået nok/// cutter den sidste streg op//// og beslutter sig for at stop/////
Vokset op/ uden paranoia, abstinenser og uden at være fucked//
han trives i et selskab/ uden at føl' sig plaget// ? :P
af socialfobi/ der får hans psyke til at skrig'//
kan endelig gå til køjs/, sove natten ud, vågne op uden at være sløj// Friday, 23 December 2011 kl. 01:30 og truede sin familie med at skrid'// for altid///
skulle bare være skrid' punktum :P
Friday, 23 December 2011 kl. 01:44 Endnu en ændring :P Syntes ikke lige det klingede helt
[Intro] En psykotisk knægt, bevæger sig hjem gennem bylivets mørke gader/
mens han spekulere på stive folks, indre facader//
Hans paranoide tankegang/ gør ham fucking bang'//
En springkniv i lomn'/ får ham igennem situationer han ikk' havde set komme//
[Vers 1] Han vandre rastløs hjem fra byens rabalder/ klokken 7 om morgenen, høre stemmer der kalder//
Antidepressiver driver ham til vandvid'/ vælter sig i snitter føler græsset grønnere på den anden sid'//
Det hiver i næsen, det smager bitter, men kokain blandet med amfetamin/ får ham til at føle sig mere end et fordrukkent svin//
Han prøver at holde sig sober/ men stemmerne i hans hoved råber// de vil ha' ham ud, og mænge sig med byens tåber///
Han følger banden/ for at undgå at blive set som svansen// der ikk' folder en hundredekrone seddel, og sniffer lortet langt ned i halsen///
Tar' den ene streg efter den anden/, han begynder at føle sig hjemme igen// selv når han hænger ud med det dårlige slæng///
De tar' i byen, og blandt damerne er han en charmør/, takket være snitterne ved han hvordan han skal forføre//, men det vender, dagen efter er han igen blevet skør///
Hans liv er blevet til et cirkus/, han venter kun på at ende i en kiste på et lighus//
Medicinen giver ham ikke megen hjælp/ de lindre kun hans tanke om at slå sig selv ihjel//
Om han har overvejet at gøre det engang? Selvfølgelig har han det, tog snitter, røg en fed'/ og truede sin familie med at skrid'//
[Omkvæd] Forvirret i sit sind/, splintres en mand// han leder efter en udvej, men kan ikke finde derhen/// Hvem ka' hjælp ham, ingen, efterladt alene, det er op til ham selv////
Psyken kneppes/ splittes// når han ikke længere befinder sig i trippet///
[Vers 2] Går ikke i skole/ men sælger narko i sin hule// for så tror hans venner, at han får støtte af sin komune///
Paranoian er ved at tage over/ selv når han sover//
og mareridtne vækker ham/ det svækker ham// knækker ham/// og må atter ryge sig lam////
Han råber efter hjælp/ men ekkoene vender sig imod ham selv//
Giver sig selv et løfte, nu må det være nok/ græder sig i søvn og vågner op// med abstinenser i sin misbrugte krop///
Dagen efter har paranoien brandt sig på/ rister en fed, for at falde lidt til ro'//
Slængre hen til brugsen for at købe sprit/ og videre hen til sin private stof klinik// hvor han får sig en snit///
Traumer danner sig i hele kroppen/ en trykken i brystet bevæger sig helt op i knoppen på ham//
smerten er ulidlig/ men han føler trang til at bli' ved// for det narkoen han ligger sin lid ti'///
Han lægger snitterne op/ for at komme tilbag' i sin krop//
men hver dosis gør stimulansen mindre/ hans psyke ender i at splintre//der er ingenting tilbage der kan lindre///
Et puzzlespil der umuligt kan gøres op/ for det halve af sit liv har han fucket godt// nu indser knægten, endeligt, han har fået nok/// cutter den sidste streg op//// og beslutter sig for at stop/////
Vokser nu op/ uden paranoia, abstinenser og uden at være fucked//
han trives i et selskab/ uden han føler sig plaget//
af socialfobi/ der får hans psyke til at skrig'//
uden sin pine/ kravler knægten under sin dyne// Han sover trygt natten lang/ og vågner dagen efter uden at føle trang//
|
|