[Vers 1]
Passérer revy, det ik en følelse; det besættelse
Hvis bar mit liv var denerveret, ville sindet føle lettelse
Jeg prøver at se igennem dig, men du overser mig aldrig
Jeg ved du elsker densitet og nyder mine fejltrin
Du tilhører den race, der ik kan drunkes, ik kan slukkes
Ik kan kvæles, ik kan styres, ik kan brækkes, ik kan bukkes
Det sikkert du kommer som slikkende flammer der ik kan slukkes jeg
Vil finde dit kammer, bind dig og brænd dig, hade og knuse dig
Det had, virklig had - det alt jeg nager for dig
Kan mærk dig i mit svælg, min åre, som om jeg ånder for dig
Sejre sjældent, brister, mon du en dag forsvinder?
Min fred erstattes blot af fight med efterladte minder
For du ved hvor du kan find mig, og du finder mig, det altid sikkert
Individ forstørret som en stjerne i en stjernekikkert
Jeg har intet når du har mig, og du har alting når du tar mig
Frustrerende jeg er den eneste, der kan høre dig når du larmer

[Omkvæd]
Kulden fortager mig
Følelser nager mig
Jeg ædt op indefra, er der stadig nogen, så hold om mig!
Lad det ende nu, har kæmpet min kamp
Kære Verden - det tid til jeg skal dø

[Vers 2]
Min puls den banker, sveden pipler
Er jeg her stadig, faldt jeg, løb jeg eller gik jeg?
Tilstedeværelsen sløres, men I andre ser det ik
Jeg blir paralyceret af parametre, jeg aldrig fik
Shit, angsten petter med fornuften
Som et bungyjump hvor adrenelinen ikvil fordufte
Jeg ik en random backpackrapper der ik vil lystre
Jeg har flåssede nerver og tvangstanker i mit tornyster
Flyt dig - nu - jeg ved-du-kender-mit-ønske
Beskyt mig - Gud - min forældre og mine søskne
Lad mig ligge i din favn, hvor mig og tryghed smelter sammen
Jeg mærker, tror, Gud, Jesus, Helligånden, Amen!
Hvor vi alle tilsammen forstår hinandens eksistens
Folk udsættes, beskyttes, nogle kæmper imens
Forstår du? Det har alting når det tar mig
Frustrerende jeg er den eneste der kan hør det når det larmer

[Omkvæd]

[Vers 3]
I ser igennem mig, i ser igennem dét
For Jer så pisse usynligt og for mig så bestemmende
Så til helved, med - dét, eller med mig?
Det er efterhånden mere mig, end det jeg omtaler som dig
6 års besættelse er ik en skid efterhånden
Efterhånden er noget nyt, du ik noget nyt - du sån;
En plage der altid griner og lurer li rundt om hjørnet
En dæmon man ik kan forme og vide hva man skal gør med
Så jeg gir op nu, jeg ik svag, men jeg gir op nu
Shh, lad mig gør det for det skal stop nu
Det tid til jeg skal dø, den tid har du og jeg bestemt
For de ting som der er hendt de kan ALDRIG blive glemt
Det tid til jeg skal dø, jeg er skræmt, kæmpet en kamp
Jeg er ramt, arret, vi ku ik klar det samn
Hvis bar du var li her, midt i det, ku du forstå
At jeg er død, så jeg pakker mine ting, lad mig gå

[Omkvæd]