[Vers 1]
Jeg husker respekten - frygten folk havde for mit slæng
sked på samvittigheden - for yo vi tjente gode penge
og alt det ingen af dine homies havde - havde vi
det var en blanding af paradis og gadekrig

Solgte alt fra hash til coke for at skabe et cashflow
Gik i byen med en mas-se doe og en første klas-ses ho
Det var lønnen for at smadre andres helbred
men jeg fortrangte ved at tænk: det burde de fuckin selv vide

Og altid - sku jeg ha øjne i nakken
for du ved aldrig - hva folk gemmer bag jakken
og snakken går - folk sladre mere end se og hør
jeg husker tydeligt da panserne kom og bankede på min dør

Noia på som en veteran fra vietnam
løb forvirret rundt for at samle stofferne sammen
og gennem nøglehullet - indså jeg vi var langt ude
min homie tog en streg på brættet før han skyllede resten ud

[Omkvæd]
Djævlens Værk! Jeg ved godt det fucked
Føler mig stærk når jeg er på det stof
Alting går op i penge, magt og drugs......

Djævlens Værk! Jeg ved godt det fucked
Føler mig stærk når jeg er på det stof
Alting går op i penge, magt og drugs......

[Vers 2]
Hun hed carina - min homegirl - kun 20 år
havde en depresion og det var tydeligt-at-se-når
hun ikk fik sit daglige kick - blev alting uoverskueligt
hun sku ha det fix for at gøre sin dagligdag mulig

Hash, coke og kix - det var lige fedt
så længe det ku holde de depressive tanker væk
og jeg var slet ik stærk nok til at sige-fra
vi havde samme sind - jeg lignede hende og hun ligende-mig

En oktobernat - blæst på splat og ectacy
holdt hun fest og jeg havde taget 1 en xtra gæst med
Vi kørte på andendagen og sku til jam, senere på natten
tog en streg og husker godt hvor fucked up jeg blev af-den

de andre gad ikke med - så jeg tog turen alene
men var der kun i kort tid - før jeg smuttede igen
kom hjem fra byen -stadig blæst og ville se til dem
åbnede døren og så mine venner ligge død på hendes seng

[Omkvæd]

[Vers 3]
Har selv været pisse fucked – men indset det var på tide at stop
og jeg ka stadig mærke det – på både sind , sjæl og krop
Har mistet homies – nogen er døde – andre lever endnu
men mente jeg var for langt ude til vi ku være i samme crew

Og knægte tar de samme skridt – hvor jeg gik ned
det får mig til at råbe af raseri – pga min samvittighed
det ofte sån at man kun lære af egne fejl
og når jeg ser på dem – er det somom at se mig selv i et spejl

og de ved ikke hvilken fremtid der venter dem
Hvilke konsekvenser det får – når de bliver ældre-men
jeg håber bare på de tar ved lære af mine ord
før de selv skal lære det på den hårde måde – som jeg har gjort

Og ja jeg prædiker – ved det en løftet pegefinger
Men en dag sys du pludslig ik det er så sejt-længere
Når du står med narkogæld og din tid er forbi
ville du ønske du havde lyttet til – de ting jeg havde at sige

[Omkvæd]